Borydning: Derfor skal du vælge os

Vi har stor erfaring i borydning, og sikrer dig en tryg oplevelse

Når man står med et dødsbo, man skal have andre til at rydde, er det ikke blot et spørgsmål om pris. Borydning er i mindst lige så høj grad et spørgsmål om tillid. Tillid til at tingene bliver håndteret med respekt, og at personlige dokumenter m.m. bliver håndteret og bortskaffet forsvarligt.

Du skal vælge os, fordi vi har stor erfaring med at rydde dødsboer – på en effektiv og ordentlig måde. Vi giver dig en fair pris, hvad enten vi kan betale for boet eller tager os betalt for at rydde det. Prisen er fast, og du får et tilbud når vi har besigtiget boet. Det betyder at du slipper for grimme overraskelser, selvom opgaven viser sig større end vi måske først har antaget.

Vores mangeårige erfaring gør os i stand til at give en korrekt og realistisk vurdering af effekterne i dødsboet. Mange ting har værdi, og mange ting har nærmest ingen værdi når de skal sælges videre. Efter mange år i branchen, er vi meget bevidste om hvad der er skidt og kanel.

Findes der i boet personlige effekter, sørger vi for at de bliver bortskaffet forsvarligt. Personlige papirer, medicin m.m. bliver destrueret, og fotografier tages ud af rammerne, før rammerne sælges videre. Alt bliver behandlet korrekt og forsvarligt – og med den respekt det fortjener.

Derudover er vi effektive, og vi overholder vores aftaler. Altid. Tingene bliver gjort til aftalt tid, til aftalt pris og på den aftalte måde.

Flere og flere af vores opgaver kommer efter henvisninger fra glade kunder, der har benyttet os tidligere. Det tillader vi os at mene, at der må være en grund til – og det er vi stolte af.

Du er meget velkommen til at ringe til os på telefon 71 99 41 61, og høre mere om hvad vi kan tilbyde. Det er helt uforpligtende.

Alting har værdi, for nogen
Alting har værdi, men ikke alt har lige stor værdi for os. Det har det til gengæld for mange andre – lokalt, og rundt omkring i verden. Derfor donerer vi hvert år tusindevis af effekter til velgørenhed. Læs mere om hvordan vi donerer:
Vi donerer tusindevis af effekter til velgørenhed hvert år