Donationer til velgørenhed – og mange af dem

Vi yder hvert år masser af donationer til velgørenhed

Vi tømmer dødsboer, og selvom “alt” i princippet har en værdi, er det langtfra alt vi har kapacitet til at tage på lager og sælge. Derfor forærer vi rigtig, rigtig mange ting fra boerne til velgørenhed. Det bliver hvert år til rigtig mange donationer til velgørenhed!

Vi rydder dødsboer på det meste af Sjælland, Møn, Lolland og Falster, og typisk afleverer vi de effekter vi ikke selv kan få glæde af, til genbrugsbutikkerne i nærområdet. Det drejer sig for en stor parts vedkommende om tøj og sko, tæpper, lagner, dyner og diverse småting, som ikke har nogen videre salgsværdi for os, men som kan gøre en verden til forskel for mange andre – både herhjemme, og i de lande, hvor der er stor fattigdom.

Hos Dødsbo Sydsjælland sætter vi en ære i at hjælpe hvor vi kan, og bruger derfor gerne ekstra tid på at sørge for, at effekterne havner hos de der kan bruge dem, i stedet for på forbrændingen.

Når du vælger os til at rydde et dødsbo, er du således også selv med til at donere til de, som har allermest brug for det. Det vil vi gerne sige dig en stor tak for.

Personlige papirer, fotografier og lignende afleverer vi naturligvis aldrig til velgørenhed. Har du et ønske om at tøj, sko og lignende ikke skal genbruges, repsekterer vi naturligvis dette.

Udover donationer til velgørenhed direkte til genbrugsorganisationerne her i Danmark, støtter vi også PLAN Børnefondens arbejde, og er sponsor for to drenge – én i Etiopien og én i Benin.
PLAN Børnefondens arbejde med at hjælpe børn og deres familier i de mest udsatte områder i verden, er vigtigt. Deres indsats på stedet er guld værd for hele samfundet de opererer i.
Du kan læse mere om PLAN Børnefonden på deres hjemmeside, www.planbornefonden.dk.


I 2018 donerede vi endnu mere end tidligere år til velgørenhed. Vi fører for sjov en liste med noget af det vi donerer til blandt andet Røde Kors’ butikker i Danmark, og herunder finder du et udpluk fra listen:

31 lænestole
2.500+ drikkeglas af forskellig slags
31 boxmadrasser
122 spisebordsstole
18 spiseborde
26 sofaborde
98 standerlamper
5.000+ stykker tøj til både damer og mænd
5.000+ bøger, nye som gamle
16 fladskærms fjernsyn
14 skriveborde
21 sofaer
… og tusindevis af øvrige små og store ting, der alt sammen gør gavn for andre et eller andet sted.

Vi søger løbende at udvide samarbejdet med velgørende organisationer og velgørende genbrugsbutikker på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Repræsenterer du en sådan, er du meget velkommen til at kontakte os, og høre hvordan vi kan få et samarbejde i stand fremadrettet. Ring på 71 99 41 61 og hør nærmere.