En ny tilgang, til en gammel branche

At rydde et dødsbo, er noget professionelle handlende har gjort igennem generationer. Historierne er talrige om den snu handlende, der kom forbi det lille husmandssted, og franarrede bonden det fine chatol på loftet for en slik, for så at sælge det videre for en formue dagen efter. Den slags oplevelser var almindelige i gamle dage, og det har givet handlende et dårligt ry, som det tager mere end én generation at rette op på.

I dag ser landskabet anderledes ud. Konkurrencen om de brugte genstande bliver stadig større, og hårdere, og det er derfor afgørende at man kan give så godt et tilbud som muligt, hvis man vil have en fremtid som handlende i antikviteter, kunst, design og bedre brugte genstande i det hele taget.

Vi bestræber os altid på at give det bedste tilbud. Ikke bare et godt tilbud, men det bedste tilbud. At have noget at lave, er forudsætningen for at vores forretning kan leve, og derfor investerer vi masser af tid i at optimere vores salgskanaler, og hele tiden forny vores tilgang til tingene, følge med tiden og få mest muligt ud af de dødsboer vi rydder.

Det handler om at se værdien i de ting, som måske ikke er så værdifulde. Det er en proces som er lang, og som starter med nogle helt små skridt. Vi ved alle sammen nogenlunde hvad en stor Kähler-vase er værd, og hvordan vi skal sælge den. Men hvordan ser det ud med en Bodum-kande eller et fad fra Pillivuyt? Det sidste arbejder vi hele tiden på at blive bedre til. Rigtig meget donerer vi fortsat til velgørenhed, men i stadig stigende grad søger vi værdien i de effekter, som de færreste – i vores branche – er villige til at betale for. Hvorfor? Fordi det styrker konkurrenceevnen, og giver os mulighed for – i sidste ende – at tilbyde dig en bedre pris, for det dødsbo du står og skal have ryddet.

Har du et dødsbo du skal have ryddet, så kommer vi gerne og giver et bud på opgaven og på indboet. Også selvom du måske allerede har fået ét tilbud. Måske kan vi give dig et bedre.

Du kan fange os på telefonen døgnet rundt, hvis du vil høre nærmere omkring hvad vi kan tilbyde. Nummeret er 71 99 41 61.