Gamle fyldepenne købes – alt har interesse!

Har du gamle fyldepenne liggende i skuffen, eller har du arvet én fra din farfar? Uanset hvad, så vil vi gerne se på dem. Mange ældre fyldepenne har faktisk lidt værdi, og vi køber alt fra enkelte fyldepenne til store samlinger.

Det behøver ikke at være en dyr Montblanc for at være interessant for os. Vi køber masser af fyldepenne fra Parker, Penol m.m., og også ganske billige fyldepenne. Uanset hvad du har liggende, vil vi gerne give et bud på det.

En fyldepen af typen “Big Ben”. Dem findes der rigtig mange af rundt omkring i de danske hjem.

Langt de fleste fyldepenne koster ikke ret mange penge. Typisk handles de for mellem 20 og 100 kroner på markeder rundt om i landet. Der findes dog også fyldepenne der kan koste mere, og nogle endda rigtig mange penge. Mærke, model, stand og alder på pennen er som regel afgørende. Følger der en original æske med er det også noget der som oftest trækker prisen op.

Om fyldepenne kan skrive eller ej, er knapt så afgørende. Selvfølgelig gør det ikke noget hvis den virker, men i langt de fleste tilfælde har pennen ligget i en skuffe eller på et loft i mange år, og har enten været tom inden den blev lagt der, eller også er blækket tørret ud med tiden. De fleste samlere har et større udvalg af små blækpatroner på lager, så det er ikke det store problem at skifte den ud.

Vi køber gerne dine fyldepenne!

Har du fyldepenne du ønsker at sælge, så kontakt os for et tilbud. Du kan sende billeder til os på mail kontakt@dodsbo-sydsjaelland.dk, eller ringe til os på telefon 71 99 41 61. Vi svarer telefonen alle ugens dage.

En klassisk Montblanc fyldepen, med den karakteristiske stjerne på hætten.

Fyldepennenes Rolls Royce

Når det kommer til fyldepenne, er der særligt ét navn de fleste kan nikke genkendende til: Montblanc.

Udover at være navnet på det højeste bjerg i Alperne, er det også producenten bag nogle af verdens bedste og mest kostbare fyldepenne. Især de helt gamle modeller kan være mange penge værd, og de handles ofte for priser over 500 kroner. De aller dyreste modeller kan koste mange tusinde kroner.

Montblancs historie går helt tilbage til 1906, hvor virksomheden startede. Dengang havde den dog ikke rigtigt noget navn. Det var først da de producerede deres voldsomt populære model, Montblanc, at virksomheden tog det samme navn som modellen.

Montblanc producerer stadig fyldepenne, og er den dag i dag verdens førende producent. De har over 600 forretninger over hele kloden, og deres penne er blevet et samleobjekt for mange mennesker. At tage en Montblanc op ad lommen når man skal sætte sin underskrift ser bare godt ud – selvom de fleste har dem liggende i æsker og montrer derhjemme.

De fleste Montblanc fyldepenne bærer den karakteristiske stjerne på toppen af hætten, men der findes også modeller uden.

Har du Montblanc eller andre fyldepenne du ønsker at sælge? Vi køber alle ældre fyldepenne. Kontakt os på telefon 71 99 41 61 og hør nærmere.