Stempler i sølv

Det kan være svært for det utrænede øje at vurdere, om det man har i hænderne rent faktisk er sølv, eller om det blot er “pletsølv” eller noget helt andet.

Alt dansk sølv er stemplet, på en måde så man ikke er i tvivl. Du skal kigge efter disse stempler:

Lødighedsstempler
Der findes en række stempler, der fortæller om “lødigheden” af sølvtøjet. Det vil sige hvor højt indhold af rent sølv der er per gram i sølvtøjet. Du kan finde de lødighedsstempler vi benytter i Danmark herunder.

Sterling
Er sølvet stemplet med “Sterling”, er der tale om såkaldt “sterling-sølv”. Det er ægte sølv, og har en høj lødighed – altså et højt indhold af rent sølv per gram.

Sølvtøj stemplet med “Sterling”.

925 og 925s
Er sølvet stemplet med “925” eller “925S” er der tale om ægte sølv, med høj lødighed. Det er den type sølv der også kaldes “Sterling”. Sølvet har et højt indhold af rent sølv per gram.

Sølvsmykke stemplet med både “925” og “Sterling”.

Tre tårne
Er sølvet stemplet med tre tårne, er det det man kalder “tretårnet sølv”. Det er også ægte sølv, dog med en lidt lavere lødighed en sterling-sølv – altså sølvtøjet indeholder lidt mindre rent sølv per gram. Prisen er derfor også en lille smule lavere.

En sølvgaffel stemplet med tre tårne – “tre-tårnet sølv”. Det kan nogle gange være svært at læse stemplerne, og ligeledes afgøre om der er to eller tre tårne. Er der tre, så er det sølv.

830 eller 830S
Er sølvtøjet stemplet med “830” eller “830S” er der også tale om ægte sølv. Det er den type sølv som også kaldes “tretårnet”. Sølvet har en lidt lavere lødighed end sterling-sølv – altså et lidt lavere indhold af rent sølv per gram. Derfor er prisen også en anelse lavere.

Sølvbestik stemplet med “830” i midten af den lille oval. Det er det samme som “tre-tårnet”. Desuden mesterstempel fra Cohr.

To tårne, ABSA, Nysølv eller “P”
Er sølvtøjet stemplet med to tårne, med “ABSA”, “Nysølv” eller “P” er der tale om såkaldt “pletsølv”. Det er i de fleste tilfælde messing der er belagt med et meget tyndt lag sølv. Ofte vil nogle af delene være gullige, der hvor sølvet er slidt af. Denne type sølv er ikke hvad vi kalder “ægte sølv”, og værdien heraf er meget mindre end for ægte sølvtøj. Typisk har det ikke rigtig nogen værdi, medmindre der er tale om komplette bestik til mange mennesker eller helt unikke effekter.


Andre stempler
Udover lødighedsstemplet, er der ofte også et mesterstempel, og de fleste sølveffekter der er produceret her i landet er også stemplet med “Danmark” eller “Denmark”. Især for smykker gælder at værdien kan stige gevaldigt, hvis mesterstemplet indikerer at det er en populær sølvsmed der har lavet smykket. F.eks. Georg Jensen, hvis smykker altid er stemplet “GI” eller “GJ”. Hans Hansen er et andet eksempel på sølvsmede, der koster mange penge i dag.


Hvad er sølvtøjet værd?
Det meste sølvbestik og korpus (tallerkener, skåle m.m.) handles til “skrotpris”. Altså dagsprisen på sølv per gram. For tretårnet ligger prisen typisk og svinger mellem 2 og 3,5 kroner pr gram.

Smykker er en lidt andet sag, da de ofte vejer meget, meget lidt. Det betyder ikke at man kun får fem kroner for et smykke der vejer to gram. For smykker vurderer vi herlighedsværdien, og vurderer smykket ud fra hvad vi tror vi kan få for det ved videresalg.

Du kan få en idé om dagspriserne for guld og sølv på vores side her >


Har du sølvtøj du ønsker at sælge?
Vi køber sølv på hele Sjælland, Møn, Lolland og Falster og kører også meget gerne til København, Fyn og Jylland efter større mængder.

Vi har base i Næstved, hvor du også altid er meget velkommen til at kigge forbi og få en vurdering samt et tilbud på dit sølvtøj.