Det kan føles som en uoverskuelig opgave, når man står med et dødsbo man skal have ryddet. For det første kan det være en stor opgave, sådan rent praktisk, og for det andet er der ofte en masse følelser involveret.
Det kan være lettere at få andre til at rydde dødsboet – også følelsesmæssigt
Derfor er det for mange lettere at overlade arbejdet med rydningen af dødsboet til nogle andre. Så bliver arbejdet med det praktiske pludselig meget lettere, og du skal heller ikke gå og have det dårligt med alle de ting du må smide ud.
Når vi rydder et dødsbo, er det vigtigt at du som arving har taget de ting ud af boet, som du ønsker at gemme. Når først boet er ryddet er tingene væk. Derfor siger vi altid: “Hvis du er det mindste i tvivl, så gem det”.
Under arbejdet med selve rydningen, sørger vi for at så meget som overhovedet muligt bliver genbrugt. En del kan vi selv bruge, og sælge videre (det er blandt andet det vi lever af) og en stor del går til velgørende organisationer, som sælger det i deres forretninger, eller forærer det væk til andre der kan få glæde af det.
Ring til os på telefon 71 99 41 61, og hør hvad vi kan tilbyde
Hvis du overvejer at få os til at rydde boet, skal du starte med at ringe til os. Du behøver ikke at forberede noget først. I telefonen vil vi spørge ind til hvilken type bo det drejer sig om (er det en villa, en lejlighed eller noget helt tredje). Detaljer omkring indboet spørger vi sjældent ind til, da det bedste altid er at komme ud og se boet med egne øjne.
Vi aftaler et tidspunkt der passer dig, hvor vi kommer forbi og besigtiger boet. Når vi har kigget det igennem, giver vi dig et tilbud. Det er fuldstændig uforpligtende, og du behøver ikke at tage stilling til om du vil acceptere det med det samme. Det koster heller ikke noget – besigtigelse og tilbud fra os er fuldstændig gratis.
Bliver vi enige, og accepterer du tilbudet, planlægger vi i fællesskab hvornår arbejdet med rydningen skal foregå. Typisk har du en deadline der skal overholdes, og det planlægger vi naturligvis ud fra. I de fleste tilfælde får vi udleveret en nøgle til boet, så vi kan sprede arbejdet ud over et par arbejdsdage. Det er ofte nødvendigt.
Vi håber at du efter at have læst her er blevet lidt klogere på hvordan det foregår, når man skal have ryddet et dødsbo. Har du flere spørgsmål, eller ønsker du at få et tilbud, så er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 71 99 41 61. Vi svarer telefonen alle ugens dage.
Du kan læse en mere dybdegående gennemgang af forløbet med rydning af et dødsbo her >>