Når du står med et dødsbo, kan det være meget svært at vurdere værdien af de effekter boet rummer. Det er også derfor at mange af vores kunder ringer til os, for hvad har værdi, og hvad har ikke?
Vi har mange års erfaring i køb og salg af antikviteter, kunst, design og bedre genbrug, og kan hjælpe dig med at vurdere værdien af indboet. Vores vurdering kan du bruge i skifteretten – ligesom den naturligvis også spiller en rolle, når vi eventuelt skal give et tilbud på køb eller rydning af boet.
Såfremt du selv ønsker at stå for en del af rydningen – eller måske hele rydningen – har vi lavet en lille liste over hvad der typisk har værdi, og hvad der ikke har, i et dødsbo. Den er ikke en facitliste, og den er ikke fyldestgørende, men kan bruges som et pejlemærke når du selv skal forsøge at afgøre hvad der mon er noget værd, og hvad der ikke er. Den kan også være rar at have selvom du ikke har planer om at rydde noget som helst selv – så har du en idé om hvad sådan nogle som os kigger efter.
Smykker
Smykker har generelt kun nogen videre salgsværdi såfremt de er af guld eller sølv. Der findes enkelte designere der har lavet smykker i tin, som også kan have en vis værdi, men langt de fleste smykker der ikke er fremstillet af ædelmetaller har nærmest ingen gensalgsværdi. Sølvsmykker af ægte sølv er altid stemplet med sølvmærker (925S, 830S, Sterling eller i sjældne tilfælde tre tårne).
Møbler – nyere/moderne
Møbler fra 1970erne og bagud har generelt størst brugtværdi, og er lettest omsættelige. Det gælder særligt møbler af teak eller palisander, men også visse møbler i eg eller bøg. Nyere møbler har, på trods af en ofte meget høj nypris, ikke megen værdi, medmindre de er designet af en kendt designer. Møbler i syret eller bejdset egetræ, fyrretræ og kirsebærtræ er der for tiden nærmest ingen efterspørgsel på. Det er derfor også kun meget sjældent at vi overhovedet værdisætter dem i forbindelse med en vurdering. Én møbelkategori der nærmest aldrig har nogen værdi, uanset alder og materiale, er senge. Selv relativt nye elevationssenge forærer vi til velgørenhed eller smider ud, og senge i teaktræ og palisander er heller ikke rigtig blevet moderne – de er oftest for korte, og de er sjældent særligt behagelige/praktiske at sove i.
Møbler – ældre/antikke
Ældre og antikke møbler kan have rigtig høj værdi – og de kan være fuldstændigt værdiløse. Generelt skal møbler helst være fra den tid de foregiver at være fra. En kommode i rokoko-stil som er produceret i 1940erne er altså ikke særligt interessant, hvorimod en rokoko-kommode fra perioden (ca. 1730-1760) kan være rigtig mange tusinde kroner værd. De fleste møbler der er mere end 100 år gamle har dog som regel én eller anden form for værdi – des ældre de er, des højere er værdien (generelt betragtet). Et chatol fra 1780 kan således være adskillige tusinde mere værd end et chatol fra 1880. Vi har ekspertise til at vurdere alderen på dine antikke møbler, så du er sikker på en reel vurdering og en ordentlig pris.
Malerier
Malerier kan være rigtig, rigtig mange penge værd… men er det som oftest ikke. Medmindre maleriet over sofaen er malet af en rigtig god (læs: dyr) maler, er det tilnærmelsesvist værdiløst. “Sofastykker” er ikke populære i dag, og motiver med skove, strande, køer og heste sælges (med mindre de er af en anerkendt maler) typisk for under 100 kroner i dag. Selv relativt dygtige malere opnår i dag sjældent hammerslag på mere end 3-4-500 kroner ved salg på auktion. Hænger der et rigtig godt maleri, har vi både ekspertise til at vurdere og eventuelt restaurere det for dig – og vi er naturligvis også interesserede i at købe det.
Bøger og tidsskrifter
Langt, langt de fleste bøger er komplet værdiløse. Så blev det slået fast. Almindelige, nyere bøger sælges i dag i genbrugsforretninger for 1-2 kroner stykket (typisk) og derfor er de fuldstændigt uinteressante for handlende. Det kan simpelthen ikke svare sig at håndtere og sælge bøgerne – tidsforbruget herved er for stort, i forhold til hvad de kan indbringe. Derfor ender langt de fleste bøger (desværre) i containeren. Selv genbrugsbutikkerne er begyndt at sige nej tak, når vi kommer for at aflevere bøger. Rigtig gamle bøger (fra før 1800) kan dog have en ret høj værdi – det har vi kompetencer til at vurdere. Tidsskrifter og ugeblade har generelt også kun meget ringe værdi, men der findes enkelte tidsskrifter (som f.eks. Mobilia) som kan have en ret høj værdi.
Bestik, glas og køkkengrej
Almindeligt hverdagsbestik, glas og køkkengrej har nærmest ingen værdi når vi skal sælge det videre. Langt det meste foræres til genbrug. Det der kan have værdi er hele samlinger af f.eks. Holmegaard-glas, plet- eller sølv-bestik, kobbergryder eller lignende. Enkelte, bedre glas har ikke den store værdi hvis der kun er et enkelt eller ganske få stk. Det samme gælder plet-bestik, som kun har nogen nævneværdig værdi såfremt der er et komplet bestik til mindst seks personer – og allerhelst 10-12. Langt de fleste pletbestik handles i dag på auktion til omkring 1.000 kroner for et komplet sæt til 12.
Tøj
Vi forærer stort set alt tøj til genbrug. Brugt tøj har, generelt set, så lidt værdi, at det ikke kan svare sig for andre end organisationer der benytter frivillig arbejdskraft, at sælge det. Undtagelsen kan være en minkpels i god stand, en samling sjove hatte fra 1940erne eller lignende. Altså noget i høj kvalitet, som er “ud over det sædvanlige”. Men selv i det tilfælde er værdien som regel begrænset.
Hvidevarer og elektronik
Brugte hvidevarer har kun værdi hvis de nærmest er som nye. En fem år gammel tørretumbler har derfor ingen værdi for os. Det har et stereoanlæg som udgangspunkt heller ikke, ligesom en almindelig fladskærm heller ikke er noget vi værdisætter til mere end ganske få kroner. Husholdningsapparater og elektronik generelt er blevet så billigt at købe fra nyt, at det simpelthen er for svært for os at tjene penge på at håndtere det. Derfor opfordrer vi altid bobestyreren til selv at tage hvad han eller øvrige arvinger/bekendte kan bruge, da det ikke ændrer noget i vores regnestykke. Undtagelsen er f.eks. B&O-anlæg (nærmest uanset alder), meget store, nyere fladskærms TV, mixerpulte, el-guitarer og den slags. Gamle PC’er har som udgangspunkt ingen værdi for os overhovedet, og af hensyn til hvad der evt. kan ligge på dem af fortrolige oplysninger destruerer vi dem altid.
Gamle fotografier, postkort og frimærker >>
Fotografier og postkort kan godt have en vis værdi, hvis de er rigtig gamle. Ferie albummet fra Mallorca-turen i 1967 har ingen værdi for os. Til gengæld kan fotografiet af officeren fra 1886 sagtens repræsentere en værdi – omend det typisk ikke er flere hundrede kroner. For postkort gælder det samme. Nyere postkort har nærmest ingen værdi, og handles på markeder til omkring 1 kroner pr stk. Ældre postkort (100 år gamle og derover) begynder at blive mere interessante, og nogle kan være endog rigtig mange penge værd. Frimærker har næsten altid en eller anden form for værdi, omend de skal være enormt gamle eller meget sjældne før det virkelig begynder at ligne noget. Vi har ekspertise til at vurdere samlinger af både fotografier, postkort og frimærker.
Lamper
Lamper kan koste titusindevis af kroner – og lamper kan koste en 20’er. Lamper fra 50’erne til 70’erne er populære lige nu, og er lette at omsætte, hvorfor de altid har en vis værdi. Særligt lamper fra Fog og Mørup, Louis Poulsen og Lyfa er populære. Nyere lamper, uden noget designernavn, har meget ringe værdi når de skal sælges videre – ligesom lamper fra før 1950 ikke er specielt moderne i øjeblikket. Undtagelsen er lamper i art deco stil, som kan være ret værdifulde, samt danske lamper (fortrinsvis PH) fra 1920’erne til 1940’erne.
Har du brug for et uforpligtende tilbud på køb og rydning af et dødsbo? Så kontakt os allerede i dag på telefon 71 99 41 61 – vi kører på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn.